Konfirmationsprædiken 2017

"Sådan er NÅDEN – Guds retfærdighed! Hvor farisæerne ønskede en millimeterorden, så de kunne være sikre på, at det var de rigtige, der blev lukket ind i Guds rige, så deler Gud i sin kærlighed præmier ud til alle. Det kan illustreres med et målebånd, som ligger i jeres kuverter. Dvs. det er ikke et målebånd, men et NÅDEbånd med elastik! Det passer altid! Hos Gud er der ingen, der måles som forkert!"

læs hele prædikenen her

Konfirmandernes bønner - se dem her

 

 

Konfirmationsprædiken 2016

"Jeg tænker, at troen handler om, at når vi vælger forkert og opdager, at det var dumt, det vi fik gjort, så er der også tilgivelse og en ny mulighed for os. Kristentroen handler ikke om, at vi er bedre eller gør det rigtige. Det er ikke en optagelsesprøve, hvor vi skal bevise, at vi er værdige eller gode nok. Vi får at vide, at vi er hjertevenner!"

læs hele prædikenen her

Konfirmandernes bønner - se dem her

 

 

Konfirmationsprædiken 2015

"Mønten har to sider – og det har troen også. Mit forhold til Gud, og mit forhold til andre mennesker, til min næste, som det hedder... Vi holder hele tiden holder et stykke af hinandens liv i vores hånd – det betyder, at vi faktisk har magten eller muligheden for at gøre det let eller gøre det svært for hinanden".

læs hele prædikenen her

Konfirmandernes bønner - se dem her

 

 

Konfirmationsprædiken 2014

"Tilgivelsen er ligesom en nøgle. En nøgle, vi har i lommen. Så længe, den er i lommen, forandrer den ikke noget. Men tager vi den frem og bruger den, så kan den låse op og sætte fri."  

læs prædikenen her

Konfirmandernes bønner - se dem her

 

 

Konfirmationsprædiken 2013

Du kan læse præstens prædiken her.

Konfirmandernes bønner kan du læse her.

 

 

Konfirmationsprædiken 2012

Du kan læse præstens prædiken her.

Konfirmandernes bønner kan du læse her.

 

 

Konfirmationsprædiken 2011

Præstens prædiken

Tekster: Luk. 15. 11-32 og 1. Kor. 13.
Salmer: 754, 29, 70 / 68, 192 v1, 3, 7, 369.

Her har du dit lærred og din palet

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig. Vil du lade os huske det altid! Amen. 

Jeg har taget et staffeli og et billede med i dag. Det kunne godt være et eksempel på moderne kunst - et ret enkelt udtryk, hvor meget er overladt til fantasien. Men det er nu ikke et moderne billede; det er et billede, der ikke er malet endnu!

Hvis man skal male et billede, så er der brug for noget at male på, f.eks. et lærred. Og så er det bare om at gå i gang med pensel og palet.

Man kan godt sige, at livet er ligesom et billede, vi maler. Da vi blev født, fik vi et lærred og pensler og farver, og gennem livet lærer vi noget om at blande farver, og vi finder vores egen stil.

Vi begynder ikke på bar bund: for lærredet er spændt op, der er farver at gå i gang med, og så er der faktisk allerede nogle, der har lavet nogle omrids på vores lærred. Vores familie/forældre har sat streger og omrids - ligesom vi gennem livet også sætter strøg på andres billeder. Vores liv griber ind i hinanden.

Nogle gange er det let nok at male! Farverne glider næsten af sig selv ind i hinanden og skaber glade linjer og smuk harmoni. Penslen kan næsten af sig selv finde ud af, hvad den skal gøre: hvordan farverne skal blandes og strøgene skal vende.

Andre steder er det rigtig svært. Måske vil det bare ikke lykkes at ramme de rigtige farver og den rigtige opbygning, så helheden kommer. Nogle gange kan vi være lige ved at give op og synes slet ikke, at vi er noget værd som maler!

Der kan også være noget af det, som andre har malet på vores lærred, noget vi har oplevet i livet, som gør det svært at komme videre. Det fylder rigtig meget, og det kan tage lang tid at finde ud af, hvordan billedet skal være, for at det hele kommer til at hænge sammen.

Nogle kunstnere maler på det samme billede i årevis. På den måde ligner livet også et billede. Vi bliver ikke lige færdige med det!!

En vigtig del af billedet er selvfølgelig farverne, og den måde, det hele er bygget op og sat sammen på. Men en anden del er rammen!

I konfirmandstuen har vi talt om rammer. Jeg har sammenlignet trosbekendelsen med en ramme om et billede. Det er jo ikke rammen, der er billedet, og rammen er ikke meget ved at have, hvis der ikke noget inden i. Men rammen fremhæver billedet, og den viser, hvor billedet går til.

Trosbekendelsen siger ikke alt om vores tro. Egentlig siger den ikke ret meget om vores tro. Men den tegner rammen op og fremhæver, hvad billedet handler om og vil udtrykke. Trosbekendelsen taler om, at vi ønsker at sige nej til det onde og det, der vil ødelægge livet for os og for andre. Og den taler om, at vi kender Gud på tre måder:

- for det første gennem det fantastiske skaberværk, som vi også er en del af. På den måde er det jo Gud, der har spændt lærredet op; han har givet os livet og hver dags muligheder!

- for det andet kender vi Gud gennem Jesus, for med alt det, Jesus sagde og gjorde, viste han, hvem Gud er!

- og for det tredje: vi kender Gud gennem hans Ånd, Helligånden. For Gud ikke bare VAR engang; han ER nu - tilstede hos os. "Jeg er med jer alle dage" lovede Jesus; dét er Helligånden!

PÅ DEN MÅDE har vi en ramme omkring vores liv: vores far i Himlen, Gud, der skabte og skaber!

En anden del af rammen er alle de fortællinger og historier, vi har med os. Både vores helt egne fortællinger om vores slægt og vores venner og alle de mennesker, der har betydet noget for os og som elsker os.

Og også de fortællinger, vi er fælles om - de er også en del af rammen om vores liv - vores billede. F.eks. de ting, Jesus gjorde og sagde.

Tænk på den historie Jesus fortalte om faren med de to sønner. Han fortalte historien til nogle, der var sure over, at Jesus ville have med alle slags mennesker at gøre; også dem, de andre syntes levede et dårligt liv. Syndere, kaldte de dem, for de mente, at de levede forkert, og derfor så de ned på dem! Undtagen Jesus: han gjorde ikke forskel. Han ville have med alle mennesker at gøre, og han spiste endda sammen med dem, de ikke kunne lide. Derfor var der nogle, der var sure.

Det var dem - de sure, Jesus fortalte historien om de to sønner. Og de rystede på hovedet ad lillebroren som rejste hjemmefra, og de rystede på hovedet ad faren, som tog imod ham, da han kom hjem. Han fortjente en lærestreg og ikke en fest. Og de forstod godt, at storebroren ikke ville gå ind.

Og så sluttede Jesus med at sige: Sådan er Gud! Gud er lige som en far, der bliver ovenud lykkelig over at se sin dreng igen! Og han holder fast i, at de to er brødre.

Prøv at tænk på, hvis vi ikke kendte den historie. Eller historien om den barmhjertige samaritaner. Eller beretningen om Jesus, der gav dem brødet og vinen, som kæmpede i Getsemane Have, og som gik i døden, og som opstod og kom til sine venner.

Alle disse fortællinger er en del af vores ramme, og de er med til at vi kan forstå, hvem vi er og hvad der er vigtigt i livet.

Til sidst er der jo en ting mere, der skal til. Lærredet og rammen er ikke nok. Der skal også farver til!

Man kan sige, at alle dem, der holder af os og elsker os, lægger farver på vores palet, for de giver os noget med i livet, som vi kan bruge til at udtrykke vores tanker og håb og ønsker og drømme.

Og så er der den anden - eller rettere den første af de to tekster, I har valgt til konfirmationen: Paulus, der taler om kærligheden: Kærligheden er tålmodig og mild. Den bliver ikke misundelig, når det går en anden godt, og den praler ikke. Den gør ikke noget for sin egen skyld, den bærer ikke nag og lader sig ikke provokere. Den finder sig i alt, tror alt, håber alt og udholder alt. Tro og håb og kærligheden forsvinder aldrig. Men størst af dem er kærligheden!

Sådan skrev Paulus om kærligheden - om det, som vores kærlighed viser i glimt, og om det, som Guds kærlighed er fuldt ud.

Dét er også farver på vores palet; Guds kærlighed som spænder vores lærred ud og rammer vores liv ind:

- den røde farve, som selvfølgelig er kærligheden

- den varme solskinsgule

- den klare himmelblå - bekymringsløshedens farve

- den rene hvide - tilgivelsens farve, hvor alt renses af

Af disse farver kan alle andre farver blandes!

Mange af jer blev engang døbt i en hvid, lang dåbskjole. Den var lang, for så er der noget at vokse i: dåben rækker til hele livet! Og den var hvid. Man kunne tænke, at det var for at det skulle være fint.

Måske var det egentlig en malerkittel! For med dåben blev der sagt til hver af jer, at I hører sammen med Gud. Og når vi hører sammen med Gud, er der ikke noget, der skal tage modet fra os. Vi skal bare gribe palet og pensel og gå i gang - med livet!

Amen


Konfirmandernes bønner

Kære Gud

Tak for denne vidunderlige dag. Tak for min familie, der altid er der for mig, og tak for, at du har hjulpet mig igennem de svære tider.

Tak for dem, jeg holder af! Tak for livet, du har givet mig. Jeg lever livet godt pga. dig! Så tak for det! Tak for alt godt, du giver og gør!

Tak for min familie og mine venner og for alle dem, der er kommet her for at gøre denne dag særlig for mig! Tak for alt det, min mor og far gør for mig!

Gud, jeg takker dig for dagene, som er gået, og for dem, som kommer. Jeg takker dig, fordi du er hos mig i medgang og modgang og passer på mig og på dem, jeg holder af.

Tak for alt det gode, du har gjort, og tak for, at noget af det svære har gjort mig stærkere.

 

Så blev det nu den dag, jeg har ventet på. Jeg er så spændt - kan næsten ikke vente længere. Jeg skal konfirmeres; det er en dejlig dag! Vil du hjælpe alle med at få en god konfirmation! Velsign os når vi nu bliver konfirmeret.

Tak, Gud, fordi jeg nu skal konfirmeres, og tak for alt det særlige du har ført med til konfirmationen. Tak, fordi du giver mig chancen for at opleve denne store dag. Håber, at alle mine venner også får en uforglemmelig og god dag!

Vil du hjælpe os med at få en god stemning til festen, så alle må være glade.

Jeg håber, at solen vil skinne og varme, og vi konfirmander får en god dag. Håber, jeg får en god dag med masser af gode gaver og noget godt at spiseJ. Lad også Blå Mandag blive en god dag for alle konfirmander!

 

Konfirmationen er vel lidt som at gå gennem en dør til voksenlivet. Man kan måske nogle gange have lyst til at gå tilbage igen, men man kan nok ikke gå tilbage, så det bliver helt som før - forestiller jeg mig.

Tak for min barndom og min familie, der har gjort alt godt for mig. Og hjælp mig til at få et godt liv fremover, så jeg må vælge det, der er godt, og jeg må sige nej til det, der er ondt. Hjælp mig med at tilgive.

Tak for gode oplevelser, du har hjulpet os med at have sammen. Tak for gode kammerater og det gode kammeratskab.

Jeg håber, vi alle må få en god fremtid! Så alle må være lykkelige og nyde livet i fulde drag! Vil du lade ærlighed og kærlighed være nøgleord i mit liv.

 

Jeg ber for en lys dag med varme. Jeg ber for min familie og mine venner. Jeg ber for kærlighed og venskab. Jeg ber for fremtid og liv. Jeg ber for de gamle og de syge, de fattige og dem med andre problemer. Jeg ber for indvandrere og dem, der føler sig udenfor. Jeg ber for de kriminelle og dem, der sidder i fængsel, og for deres familier. Jeg ber for hjælp til verden, og at vi må hjælpe hinanden.

Vær nær hos alle syge. Vær med dem, der har mistet en, de holdt af.

Hjælp alle mine nærmeste, men også alle fremmede, som jeg ikke kender.

Kære Gud, tak fordi du hjælper mig igennem det, der er svært. Du véd altid, hvornår jeg virkelig har brug for dig, og hvornår mine nærmeste også har.

Tak for at du ser positivt på, hvem vi er, for selvom man kan lave en fejl, tilgiver du os.

Vil du høre vores bønner, Gud: både dem, der er læst op her, og alle de andre, vi har skrevet og bedt til dig, og dem, vi ikke kunne finde ud af at bede!

Amen!