Gudstjenester er noget særligt

Mange giver udtryk for, at de egentlig godt kan lide at gå i kirke. 

Det kan være forskelligt fra gang til gang, hvad det er, der rører en. Nogle gange er det en gammel, kendt salme, der rummer minder; andre gange en ny salme, der fæstner sig og siger én noget på en ny måde. 

Det kan også være teksterne eller prædikenen, der sætter tanker i gang. Eller dåben, som bringer minder frem, eller nadveren, der lige præcis i dag talte til mig på en særlig måde. Det kan også være at hilse på en god bekendt på vej ind eller ud. Eller et smil fra et menneske, jeg måske slet ikke kender.

Der kan være så meget ved en gudstjeneste - måske fordi opmærksomheden bliver skærpet på en anden måde her i kirkerummet. Andægtighed, sagde man engang; at jeg indstiller mig på noget andet, når jeg går hen til kirken: at sindet falder til ro, at jeg kan sidde en god times tid uden at blive forstyrret af telefon, radio, tv eller computeren.

At jeg bare kan sidde og nyde rummet, musikken, ordene. At jeg kan fundere over livet her, hvor vi alle er på lige fod. 

Her har jeg lov at være. Her er der ingen adgangskrav. Jeg må være her som den, jeg er. Gud kender mig, så i det forhold behøver jeg ikke at spille rollen som nogen anden end den, jeg er. 

Asger Petersen, sognepræst

Til eftertanke

Livet som et vævet billede

 Læs hele prædikenen fra Allehelgens Dag her.